Trafik i Odense i uge 22: Rammsteinkoncerter, Ørbækvej og Brogårdsvej
Trafik i Odense i uge 22: Rammsteinkoncerter, Ørbækvej og Brogårdsvej
Få et overblik over vejspærringer og vejarbejde, der starter op i Odense i uge 22.
Rammsteinkoncerter spærrer Falen 2.-4. juni
I forbindelse med de to Rammsteinkoncerter på Dyrskuepladsen den 2. og 3. juni bliver Falen spæret for gennemkørsel mellem Mågebakken og Kløvermosevej i perioderne fredag 2. juni kl. 16 til lørdag 3. juni kl. 02 og igen lørdag 3. juni kl. 14 til søndag 4. juli kl. 02. Følg skiltningen for omkørsel.
Find mere information vedr. koncerterne, såsom parkering og offentlig transport, på Visit Odense.
Fjernvarmearbejde på Ørbækvej og Labirksgyden 30/5-30/6
Der bliver udført fjernvarmearbejde på Labirksgyden fra tirsdag den 30. maj til udgangen af juni. Derfor bliver der spærret for udkørsel fra Labirksgyden til Ørbækvej - ligesom der er venstresvingsforbud fra Ørbækvej til Labirksgyden.
Der bliver opsat et midlertidigt signalanlæg på Ørbækvej, men arbejdet står på.
Følg skiltningen for omkørsel.
Brogårdsvej ensrettets 30/5- 31/8
Da fortovet skal renoveres på Brogårdsvej mellem Belligevej og Lettebækvej, bliver vejen ensrettet i retning mod Bellingevej i perioden tirsdag den 30. maj til fredag den 14. juli og igen i perioden mandag den 7. august til og med torsdag den 31. august.
For bilister er der omkørsel via Hækkehusvej. Busser, der kører i retning mod centrum, kører også ad Hækkehusvej.
For cyklister er der omkørsel via Bellingevej, Kirkelundvej, Lindholmvej og Engsvinget.
Fodgængere kan benytte modsatte fortov.